Genetik

Jeg vil her prøve at forklare, hvordan arveligheden er for de forskellige farver og tegninger. Det skal dog lige understreges at jeg ikke har styr på det hele, og fejl kan derfor forekomme, hvis du finder nogle så send lige en mail:)

Jeg går ikke ind i hver enkelt varietet, da det vil være for omfattende, men derimod tage udgangspunkt i overordnede principper, som jeg selv bruger, når jeg regner ud hvilke farve og tegninger ungerne kan få. Jeg hører meget gerne respons på om det er forståeligt det jeg skriver, eller om det er for kryptisk og hvad I ellers synes om det. Hvis du vil læse mere detaljeret om de forskellige varieteter kan jeg anbefale bogen "Alt om undulater" af Palle Frejvald.

Hvis du ved hjælp af nedenstående vil prøve at regne ud hvad farve/tegninger unger du kan forvente så husk at dette kun er rent teoretisk, og i praksis vil der måske komme en anden fordeling, dette vil som oftest udlignes hvis man får 1000 unger af samme forældre (hvilket man jo ikke får).

Mutationerne opstår

I Australien, hvor undulaten stammer fra, er de vildlevende alle lysegrønne med gult hoved og sorte tegninger på vingerne. En mutation er når en undulat pludselig bliver født med en afvigende farve, fx blå eller afvigende tegninger på vingerne fx spangle. Mutationer opstår også i naturen, men de forsvinder hurtigt, da rovdyr nemt kan få øje på en blå undulat i den ellers grønne flok. I fangenskab derimod, har mennesket sørget for at de nye farver ikke forsvandte igen og på den måde har vi nu fået alle de mange mutationer, eller varieteter, som der findes idag. Dvs. det er ikke mennesker, der har lavet den blå eller andre farver undulater, men mennesket har gennem planlagt avl sørget for at farverne ikke forsvandte igen. På trods af at undulaten har været i fangenskab i mange år nu, er det endnu ikke slut med nye spændende varieteter, så sent som i 1992 så den sortmaskede varietet lyset, den er endnu ret sjælden.

Normale og recessive

I dette tilfælde betyder en normal en lysegrøn undulat med normale sorte tegninger på vingerne, mens en recessiv er de varieteter der er vigende overfor den normale. Det er bl.a. farven blå samt varieteterne danskbroget, lysvinget, skyggevinget og gråvinget.

Når der står "Normal/recessiv" i skemaet betyder det, at fuglen er normal at se på (fx grøn), men har arvelighed for det recessive, det hedder i fuglesprog at den er split for det recessive. Husk at der er mange forskellige recessive mutationer, og fordi fuglen er split for danskbroget, betyder ikke den også er split for andre recessive mutationer, da de forskellige mutationer ligger på forskellige gener, dog er der nogle der "deler" gen. En note er ligeledes at man skal huske at det ikke er muligt at se på en fugl om den er split for andre farver eller tegninger end den visuelt viser. Så en grøn fugl kan altså godt være split blå (men aldrig omvendt), men det er ikke til at se. For at finde ud af det må man bruge en testparring, i dette tilfælde med en grøn/blå fugl kan man parre den med en blå fugl, er førstnævnte split vil halvdelen af ungerne blive blå.

Eks. på parringer:

Mørk faktor

Den grønne undulat fås i tre forskellige nuancer: Lysegrøn, mørkegrøn og olivengrøn og på samme måde findes den blå farve i tre nuancer: Himmelblå, kobolt og mauve. De lysegrønne og himmelblå har ikke mørkfaktor i sig, mens den mørkegrønne og kobolte begge har et mørkfaktor gen mens den olivengrønne og mauve har dobbelt mørkfaktor (to gener for mørkt).

Eks. på parringer:

Der er nogle varieteter, der dominerer overfor det normale (altså overfor den normaltegnede). Det gælder bl.a. australskbroget og spangle. Lige netop ved de to variteter er der visuel forskel på, om fuglen har enkelt dominant faktor eller dobbelt dominant faktor. En dobbelt dominant australskbroget har færre tegninger end en dominant enkelt faktor og kan komme til at lige en danskbroget, men irisringen vil afsløre at fuglen er australskbroget og ikke danskbroget (som ingen irisring har). En dobbelt faktor spangle vil være helt hvid med sorte øjne (blå serie) eller helt gul med sorte øjne (grønne serie). Ligeledes er grå og viol dominante, og vil derfor altid være synlige, hvis fuglen er det.

En vigtig ting ved de dominante varieteter er, at de ikke kan bæres skjult, de vil altid være til stede synligt, hvis fuglen har dem. Så der findes altså ikke fugle, der er split for fx spangle - det kan bare ikke lade sig gøre. Dog kan det snyde lidt, hvis en fugl har flere mutationer på en gang, og derved kan det være svært at se hvad den er, fordi de typiske kendetegn forsvinder - se evt. under mine undulater på Cho Cho San, som har givet noget besvær, netop fordi den har flere mutationer.

Her er så eks. på parringer ml. dominante og normale varieteter, for at forkorte lidt er DE=dominant enkelt faktor og DD faktor= dominant dobbelt faktor.

Kønsbunden arvelighed

Hos alle de andre mutationer vi har set på, er det lige meget om det er hannen eller hunnen, der har den afvigende farve. Det gælder derimod ikke altid. Hos undulater hedder hannens kønskromosomer (altså dem der viser han er en dreng) XX, mens en hunundulats hedder XY.

Der findes nogle varieteter som hæfter sig ved kønnet, nærmere bestemt ved X kromosomet. Det er bl.a. varieteterne albino, lutino, opaline og isabel. En hanundulat har med sine to x'er mulighed for at bære kønsbundne varieteter skjult, mens hunnen der kun har et x ikke kan det.

Det betyder altså at en hun aldrig kan være split for kønsbundne mutationer. I nedenstående skema, er det derfor vigtigt at man ikke bytter om på hanner og hunner. Ligeledes er der kun to muligheder for hun-undulater, enten er de kønsbundne eller også er de ikke, mens hannen har den tredje mulighed at være split for den kønsbundne varietet. Læg mærke til at ved nogle parringer, kan man på forhånd sige at hvis der kommer kønsbundne unger er de et bestemt køn. Og hvis du pludselig får en unge der fx er lutino, så ved du at hannen er split, og at ungen er en pige - prøv selv at sætte det ind i skemaet.