Foder & pleje og opdræt

Foder
Pragtfinkerne fodrer vi med en tropeblanding, undulaterne får undulatblanding og de andre små papegøjer får en parakitblanding. Derudover får alle siskenfrø, ukrudtsfrø samt hjemmelavet opmadningsfoder. Som supplement får de ofte agurk, og nogle gange mælkebøtteblade samt kolber. Vand har de selvfølgelig altid adgang til, og også fanøskaller.

Pleje
Det kan hænde at ens fugle skal have klippet negle, hvilket kan gøres med en tre-i-en eller en saks til gnavere - pas på ikke at klippe i blodåren! Det er meget forskelligt, om og hvor ofte det er nødvendigt, og grene i forskellig tykkelse kan hjælpe lidt på det. Men nogle fugle får for lange negle, og der bliver man nødt til at klippe dem.

Fuglene skal naturligvis også have gjort rent, hvor ofte det er nødvendigt afhænger af størrelsen på fuglenes bolig, samt hvor mange der bor i den.

Fældning
Fugle fælder, dvs. skifter deres fjerdragt. Hos papegøjerne vi har, sker det løbende, dog kan man i perioder godt se at nu fælder de (bl.a. på mængden af fjer på gulvet), men generelt er det ikke voldsomt tydeligt.
Pragtfinkerne fælder til gengæld på en lidt anden måde, og de kan godt være meget påvirket af det, selvom der ikke er noget i vejen. Det virker til at de har en decideret fældetid, hvor alle fjer skiftes, og det kan altså godt give bare pletter mm.
For alle fugle er det ekstra vigtigt med sund kost og gerne ekstra vitaminer i fældeperioden, for det er hårdt for fuglene. Ligeledes er det vigtigt ikke at flytte fuglene, mens de fælder, da det kan få fældningen til at gå i kludder.

Opdræt
Her er lidt generelt information om opdræt af fugle (naturligvis med udgangspunkt i de arter vi selv holder/har holdt). Du kan læse lidt mere om hver enkelt art under fuglearter.

Flok eller parvis?
Nogle arter af fugle kan man godt holde i flok og yngle succesfuldt med, det gælder bl.a. de arter pragtfinker vi har. Man skal dog være opmærksom på, at der skal være god plads, og flere redekasser end par (og ikke have enlige fugle, da de kan komme til at forstyrre for meget).
Vi avler både i flok og parvis med vores pragtfinker, mens alle vores papegøjer udelukkende bliver sat sammen i par, når der skal yngles.

Kasse & redebygning:
Vores pragtfinker får valget ml. kurvereder i forskellige afskygninger og undulatkasser. Det er individuelt hvad de foretrækker. De bruger kokostrevler til at bygge reden med,
Krumnæbbene (altså vores papegøjer) får parakit- eller undulatkasse, som regel med lidt spåner eller lign. i bunden, de bygger nemlig ikke rede, men bruger kassen som den er - når de lige har bidt lidt i den.

Fra æg til selvstændig unge:
Når ungerne er ved at nå den alder hvor de hopper af reden er det en god ide at fjerne vandskålen, hvis den er på bunden af buret (husk endelig at de så skal have en anden måde at få vand på), så ungerne ikke falder ned i den og bliver gennemblødte.

Efter ungerne er hoppet af reden går forældrene som regel i gang med næste kuld med det samme. Man bør ikke lade sine fugle få mere end 2-3 kuld pr. ynglesæson, da det ellers vil blive for hårdt for dem.

Ceres astrild unge, som lige er hoppet af reden -
læg mærke til at den er i unge-dragten, senere vil den fælde og
komme til at ligne de voksne

Ringmærkning:

Det er altid en god ide at ringmærke sine fugle. Det kan enten være med lukkede eller åbne ringe. Med lukkede ringe betyder det at man skal ringmærke ungerne mens de er i reden, mens åbne ringe sættes på efter fuglen er hoppet af reden. Med ringmærkning gør man det lettere for sig selv at kende forskel på dem, og stambogsføre dem. Med de lukkede ringe er der ydermere den fordel at der står årstal på, så man kan altid se hvor gammel fuglen er - de lukkede ringe kræver jo så at fuglene vil acceptere at man piller i deres rede.

Gouldsamadine (hun) med åben ring