Flere undulater sammen

Som alt andet på denne hjemmeside, er det mine erfaringer jeg skriver om, så derfor kan andre godt have oplevet noget andet, men her er lidt om mine oplevelser med at have flere undulater sammen.

Det skal siges med det samme, at jeg synes bestemt ikke det er en god ide at have en undulat alene, for det er et socialt dyr, og det kræver meget opmærksomhed, noget som man som menneske ikke kan give i samme mængde og på samme måde som en anden undulat. Jeg vil derfor altid råde til at man ikke holder undulater alene, da det ikke er i dets interesse. Det kræver heller ikke mærkbart mere at have to fremfor kun en undulat - og man kan godt have flere tamme undulater sammen.


Ren hygge:)

Undulater er som tidligere beskrevet sociale dyr, og i naturen lever de i store flokke, og i fangenskab bør man ikke frarøve dem (eller sig selv) fra at opleve hvilken glæde det er, når der er flere undulater sammen. For mig er det utroligt sjovt og lærerigt at se flere undulater sidde sammen, og opleve hvordan de gør alting på samme tid (spiser, sover, pudser sig etc.). Når man holder undulater alene mister de nogle af de sociale kundskaber der er essentielle for et flokdyr, kort sagt de glemmer hvordan de skal opføre sig overfor artsfæller.

Fra ensomhed til flokdyr

Historien om Gule
Jeg købte for nogle år siden (i 2001) undulaten Gule, som havde været alenefugl i 2-3 år, men det tænkte jeg ikke videre over. Den var samtidig tam, og det var der ingen af mine andre undulater der var på det tidspunkt, så det var da meget sjovt. Jeg kom hjem med den, og den gik først alene i et bur (nyindkøbte dyr går altid alene et stykke tid hjemme hos mig, lidt a la karantæne), hvorefter jeg satte den sammen med nogle unger, der skulle lære at være selvstændige og så kom chokket. Gule hakkede efter ungerne, og blev meget vred, hvis de satte sig ved siden af den og ville nusse med den. Mærkeligt tænkte jeg og kun én unge blev tilbage i buret, mens de andre blev solgt.

Det fortsatte med den aggressive opførelse, men jeg holdt stædigt fast i at den ikke skulle gå alene, næ nej ikke hjemme hos mig. Måske det lige skal nævnes at ungen ikke kom til skade og heller ikke mistede gå-på-modet overfor den aggressive burkammerat.

De gik sammen i månedsvis, og langsomt skete der en ændring i opførelsen, Gule ville gerne nusses og begynde selv at nusse ungen. Puha det var en hård omgang tænkte jeg, og det var skam ikke helt slut, for det blev endnu engang svært for Gule da den skulle gå sammen med mere end en anden fugl. Den gik tilbage i det gamle mønster med at hakke, når den egentlig gerne ville have kontakt.

Jeg har nu haft Gule i knap 3 år, og hun har i løbet af den tid prøvet at danne par med en han og fået nogle dejlige unger med ham. Dog er det stadigt tydeligt at noget ikke er helt iorden, for hun er mere aggressiv end de andre fugle, og kan stadig finde på at begynde slåskampe uden grund, men alt i alt var det bestemt det hele værd, for jeg er overbevist om at hun har det bedre nu, end da hun gik alene, og se hende sidde og nusse med de andre undulater og made dem, overbeviser mig fuldstændigt om at undulater ikke er lavet til at bo alene.


Gule sammen med Isabella, Sylvia og Olivia

Bianca flytter ind...
Jeg har i år 2003 overtaget en undulat, som har gået sammen med én anden undulat, og her er det et andet mønster jeg kan se. Bianca er tam, som Gule også er, men har de sociale kundskaber i orden, dog kan Bianca ikke gå i store grupper, da hun let bliver stresset af alle de undulater. Men i små grupper stortrives hun. Så hun er ligeledes præget af sin opvækst, men på en anden måde end Gule.

Hansine flytter ind..
I 2016 købte jeg Hansine, som havde gået alene ca halvandet år, og her viste der sig noget - for mig - overraskende. For hun lader til at have fuldt styr på det sociale, og efter to dage sad hun og min han Villads og madede hinanden. Rigtig dejligt at opleve, og tror bestemt Hansine er glad for at have fået undulatselskab - Villads er ihvertfald lykkelig for hende:) Jeg ved ikke om hendes unge alder måske har gjort en forskel. Hansine har jeg i skrivende stund kun haft i nogle måneder, så hun har ikke prøvet at gå i en flok endnu.


Kærlighed ved første blik mellem Villads & Hansine

Tab af sociale færdigheder
Jeg har bl.a. gennem de folk der har købt undulater af mig (både nogle der havde en i forvejen og andre der ingen havde men siden købte flere) oplevet at det ikke kun er mig, der ser at undulater taber nogle sociale kundskaber, og derfor får det svært. Det der har overrasket mig mest, er, hvor hurtigt nogle undulater bliver så fravænnet andre undulater (eller tilvænnet mennesker om man vil) at de ikke vil have noget at gøre med artsfæller, og en langsom tilvænning er nødvendig.

Det har været undulater, der har gået alene i bare nogle måneder, men hvis man tænker over det er det vel ikke så mærkeligt, for hvis en undulat bliver ca. 8 år og den har gået alene de første 6 mdr. så er det jo en ret stor del af dens liv, det er jo netop i begyndelsen af livet at den skal lære, hvordan den skal gebærde sig, og hvis den er alene, så har den ikke nogle at efterligne og øve sig med.

 

Sammensætning af fremmede undulater
Hvis du allerede har en undulat, men nu synes at den skal have en ven, så er der nogle ting du skal tænke på. Hvis din undulat har siddet alene nogle måneder (eller år) kan den have glemt nogle sociale færdigheder, så derfor: skru ned for forventningerne. Det er ikke sikkert at det bliver kærlighed/venskab ved første blik, men det skal nok komme!

Det er nemmest at introducere din gamle fugl for en unge (under tre måneder), det er underordnet hvad køn fuglene er.

Introducer dem langsomt til hinanden, det er ikke alle fugle, der bare accepterer en ny fugl kommer ind i dens domæne (altså buret). Så hvis du har muligheden kan du sætte dem i hver deres bur og lade burene stå tæt sammen, så de kan se og røre (men ikke skade).

Hvis du ikke har den mulighed, så flyt rundt på pinde, madskåle og hvad du ellers har i buret, og sæt så de to fugle derind. Du skal nok forvente at de vil hakke lidt efter hinanden, da de lige skal se hinanden an og finde ud af hvem der bestemmer.

Jeg har endnu ikke oplevet nogle undulater som ikke har lært at opføre sig som den skal, nemlig som undulat, men alt efter fuglens temperament kan det tage lang tid for nogle og kort tid for andre.